Tysklands valg 2025 – hvad er der på spil?

I dette foredrag bliver eleverne aktive deltagere i udforskningen af Tysklands aktuelle dilemmaer og muligheder. Gennem brug af lyd, videoklip og opgaver formidles stoffet levende og vedkommende, hvilket sætter tanker i gang om Tysklands rolle i Europa.

Mens USA har valgt “America First”, er spørgsmålet, om Tyskland vil vælge “Europe First” eller “Deutschland zuerst”. Vi vil mærke konsekvenserne, når Tyskland går til valg den 23. februar 2025.

Landet står over for en række politiske udfordringer: Økonomien stagnerer, klimaindsatsen halter, energipriserne driver inflationen op, og krigen i Ukraine er et indenrigspolitisk stridspunkt. Hele Europa ser mod Tyskland for klare politiske signaler, som i øjeblikket er sat på pause.

Den vej, Tyskland vælger, vil præge det fælles Europa i en tid, hvor europæerne selv skal finde løsninger frem for at søge fælles sag med USA. Sikkerheds-, klima- og energipolitik bliver fremover tættere forbundet med handelspolitikken, hvilket gør Tyskland mere sårbart og udfordret, da landet står ved en skillevej.

Den stabile tyske forretningsmodel fra Merkel-årene er på få år gået i opløsning: Den lukrative eksport af dyre biler er kraftigt på vej nedad, da andre gør det bedre. Kina er den førende handelspartner, men dette vil ikke fortsætte. Borgerne og den tyske industri lider under afslutningen af billig energi fra Rusland; energipriserne er steget eksplosivt efter Ukraine-krigen. Der skal investeres mere i energiproduktion og sikkerhed samtidig med, at klimakrisen skal afværges. Det vil koste.

Sikkerhedsgarantien fra USA via NATO er heller ikke længere en selvfølge. Det betyder, at Tyskland fremover skal være en sikkerhedspolitisk aktør i egen ret, selvom der er stor folkelig modstand mod at opgive ideen om Tyskland som en pacifistisk stormagt. Derfor fik Tyskland i 2024 et nyt parti, BSW, der kræver stop for våbenstøtte til Ukraine.

Den nye regerings måske største udfordring bliver, at Tysklands økonomi står stille. Dette sker samtidig med, at der skal investeres nye midler for at skabe vækst. Hvordan skal Tyskland løse dette, når de tyske partier har en grundlæggende modvilje mod at optage gæld? Desuden har Tyskland sat sig selv i en vanskelig position ved ikke at investere nok i digital infrastruktur og IT-teknologi.

Udlændingepolitikken bliver også reformeret hurtigere i et land, hvor hver fjerde borger enten selv er udlænding eller har rødder i udlandet. Men fordi udfordringen anses for at være uløst, får det højrenationale parti Alternative für Deutschland stadig mere medvind. Dette efterlader en stadig mere presset midte i Tyskland, der er tvunget til at samarbejde, selvom det er svært, som den tyske regerings kollaps i begyndelsen af november vidner om.

Der venter den nye regering mange opgaver.