Tyskland står over for en række dilemmaer omkring klima, energi, forsvar, produktion, inflation, flygtninge og social ulighed, der alle har fået en ekstra dimension i forlængelse af Ukraine-krigen. Samtidig har landet en regering, der har svært ved at blive enige med sig selv om, hvordan problemerne for alvor skal løses.
Den grønne omstilling er i stigende grad blevet en værdipolitisk kampplads; I takt med at der træffes upopulære beslutninger, der skal få Tyskland ud af fossil-afhængigheden, er vælgerne blevet skeptiske. De løber væk, især til klimaskeptikerne fra AfD, der har fået en stor medvind. Uden at gøre andet end at være imod regeringen.
Især inden for klimapolitikken skal der ske store ændringer: Der importeres fortsat russisk gas, og forbruges kul i enorme mængder. Tyskland lever fortsat ikke op til Paris-målene, og landet har store uløste udfordringer omkring at omstille industrien og de private husholdninger til klimaneutralitet med målet om at det sker i 2045.
I 2030 skal 80 % af strømforbruget i Tyskland komme fra alternative energikilder og målet syntes svært at nå, så længe borgerne og industrien åler sig, i takt med at klimapolitikken ændrer ved det bestående. Tyskerne er ikke et forandringsvilligt folkefærd, selv om flertallet gerne vil gøre noget for klimaet.
Ukraine-krigen har givet kansler Olaf Scholz den ene udfordring efter den anden: Har Tyskland gjort en forskel for forsvaret af Ukraine eller har Tyskland i virkeligheden fortsat bare holdt fast i den forsigtige sikkerhedspolitiske kurs, der har kendetegnet Tyskland siden 2. Verdenskrig?
For hvordan går det med Tysklands såkaldte “Zeitenwende” med investeringer på 750 mia. danske kroner i forsvaret og den permanente opskrivning af forsvarsudgifterne fra 1,25 % til 2 % af BNP, som allerede har fået lande som Danmark til at følge trop? Indtil videre er ikke en cent af de 750 mia. kr. blevet brugt her halvandet år efter Scholz’ tale. Tyskland leder fortsat efter sin nye sikkerhedspolitiske rolle.
Samtidig er Tysklands afhængighed af Kina, den største handelspartner, blevet et politisk spørgsmål. Hvor står Tyskland i en verden, hvor frihandel ikke længere fungerer efter de hidtidige principper? Hvordan flugter det med det tyske fokus på eksport? Sikkerheds- og handelspolitik er smeltet mere sammen og det forstærker Tysklands dilemmaer.
Jeg tager også fat på inflationskrisen og den sociale ulighed samt demografi og flygtninge-udfordringerne, som Tyskland står i.
Foredraget kan tones: mod faget Tysk (flere sproglige elementer), Historie, Samfundsfag eller International Økonomi.
Længde: 90 minutter. (kan også gøres kortere)
Pris: 5.950,- + transport fra København (statens takster)
Kontakt: Lasse Soll Sunde +45 28 40 35 45
– Kan også laves digitalt via Zoom, Teams, etc. hvis det måtte ønskes.
Aflysning kan ske uden beregning, hvis det er Covid-19-relateret.
