Grækenlands comeback

Få lande har som Grækenland været midtpunkt for så mange af Europas store kriser i nyere tid. Først som epicenter for euro- og gældskrisen, siden som frontlinjestat under flygtningekrisen fra 2015 og frem. Men Grækenland anno 2026 er også historien om et land, der har formået at rejse sig igen.

Gældskrisen ramte det græske samfund ekstremt hårdt og afslørede grundlæggende problemer med blandt andet skatteunddragelse, korruption og et tungt bureaukrati. Oveni forlod hundredtusinder af især unge og veluddannede grækere landet.

Siden er meget forandret. Reformer, digitalisering, bedre skatteinddrivelse og investeringer i blandt andet grøn energi har sat gang i økonomien. Grækenland er ikke længere Europas økonomiske problembarn. Men hvordan lykkedes genrejsningen – og hvad kan resten af Europa lære af den?

Udfordringerne består. Landet kæmper med demografi og følgerne af den store udvandring, mens migration og grænsekontrol fortsat er politiske stridspunkter. Samtidig rammes Grækenland hårdt af klimaforandringer med ekstrem varme, tørke og skovbrande.

Jeg har dækket Grækenland siden 2012 – blandt andet under gældskrisen og den dramatiske sommer i 2015, hvor bankerne lukkede. Senere rapporterede jeg fra Lesbos under flygtningekrisen og fra grænselejren i Idomeni, da Balkanruten blev lukket.

I foredraget forbinder jeg de store politiske og økonomiske linjer med de menneskeskæbner, jeg selv har mødt. Hvordan gik Grækenland fra europæisk kriseland til økonomisk comeback? Hvilke problemer består – og hvad fortæller udviklingen om de udfordringer, Europa selv står over for?

Skal I på studietur til Grækenland, giver foredraget en aktuel introduktion til et af Europas mest komplekse og fascinerende lande.