FOREDRAG:

Europavalget 2024: Forstå hvordan EU laver politik

Dette foredrag tager afsæt i Podcastserien Tag pulsen på Europa målrettet til brug i gymnasierne.

I otte spritnye afsnit er der fokus på, hvor Europa er på vej hen her i året op til Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024.

Hvad har EU vedtaget i perioden 2019-2023, der for alvor vil påvirke europæernes liv?

Med podcastserien og foredraget stiller jeg skarpt på den Europæiske Unions mange udfordringer:

Den stadig vigtigere forsvars- og sikkerhedspolitik i forlængelse af Ukraine-krigen, en mere ambitiøs klimapolitik der begynder at give klimaskeptiske fløjpartier medvind, en energipolitik, hvis høje mål bliver svære at nå inden milepælen 2030.

Jeg ser nærmere på, hvilke markante politiske kompromisser som de europæiske parlamentarikere og EU-Kommissionen  sammen har støbt: 

Digital Services Act, DSA, indhegner de store internetgiganters rolle over for forbrugerne. 

Kompromiset om mindstelønnen kan potentielt løfte millioner af europæeres løn, et forslag som netop Danmark vil spænde ben for. 

En ny fælles flygtningepolitik, der er under behandling, vil ikke ramme udfordringerne, men vil i højere grad være en retorisk øvelse, lyder det fra en kritisk kender af dette sprængfarlige politiske felt, der optager mange vælgere.  

Jeg laver fokuserede foredrag der stiller skarpt på EU-politikken, og hvordan samarbejdet fungerer i praksis. Jeg går i dialog med eleverne, giver dem opgaver undervejs, så de forstår stoffet skridt for skridt.

 

Foredraget er tonet: Samfundsfag / International Økonomi.

Længde: 90 minutter. (kan også gøres kortere)

Pris: 6.250,- + transport fra København (statens takster)

Kontakt: Lasse Soll Sunde +45 28 40 35 45

lassesollsunde (snabel-a) gmail.com

email mig her

– Kan også laves digitalt via Zoom, Teams, etc. hvis det måtte ønskes.