Få lande har som Grækenland været midtpunkt i det seneste årtis store europæiske dramaer: Først som epicenter for eurokrisen i starten af årtiet blev flygtningekrisen det helt store omdrejningspunkt.
Begge kriser har kostet store menneskelige ofre: Grækerne mistede næsten 40 procent af deres indkomst i de første år af krisen. En krise der blev stadig dybere og som blotlagde de enorme problemer, der har sendt ned i dyndet: Korruption, skatteuddragelse, ineffektivitet, nepotisme og et erhvervsliv, hvor konkurrencen mange steder mangler.
Den historie kan jeg sætte i perspektiv, sammen med en introduktion til den brogede og rige græske historie. Landet er i sin nuværende form kun knap 200 år gammelt.
Jeg boede i Grækenland i nogle måneder i 2012 og har for DR Nyheder og Orientering på P1 fulgt landet tæt. Både under den politiske nedsmeltning der ramte landet i sommeren 2015, hvor bankerne lukkede og landet var en hårsbredde fra at forlade euro-samarbejdet.
I efteråret 2015 ramte flygtningekrisen så landet for alvor, hvor op mod 10.000 flygtninge ankom på de græske øer. Jeg har berettet fra Lesbos i flere omgange, startpunktet for Balkanruten og et halvt års åbne europæiske grænser. Og en nedlukning, der gav en massiv ophobning af flygtninge, og et EU i vildrede om hvordan fordelingen af flygtninge kunne ske. Et dilemma jeg har fulgt fra Idomeni-lejren mod Nordmakedonien.
Begge landets kriser er blevet projiceret op på europæisk niveau. Med EU-Tyrkiet-aftalen og Østrigs initiativ til at lukke Balkanruten. De store linjer kan jeg forbinde med de mange menneskeskæbner, der er forbundet med Grækenland.
Skal I på studietur til Grækenland, får I en grundig introduktion til et af de mest spændende og fascinerede lande i Europa.
Jeg beretter løbende til Orientering om græske forhold og i denne podcast-serie, Tag pulsen på Europa, har jeg også sat fokus på landet.
Foredraget kan tones: mod faget Historie, Samfundsfag eller International Økonomi.
Længde: 90 minutter. (kan også gøres kortere)
Pris: 6.250,- + transport fra København (statens takster)
Kontakt: Lasse Soll Sunde +45 28 40 35 45
– Kan også laves digitalt via Zoom, Teams, etc. hvis det måtte ønskes.
Aflysning kan ske uden beregning, hvis det er Covid-19-relateret.